Aconto-skat for selskaber og B-skat for selvstændige
Aconto-skat:
Skattestyrelsen har bedt os informere om, at selskaber, der oplever en faldende indtjening kan nedsætte denne selv på TastSelv Erhverv.
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at nedsættelsen skal være foretaget senest den 20. marts.
Selskaberne kan selv nedsætte betalingen af den første 1. ordinære acontoskat for 2020, via TastSelv Erhverv > Selskaber > Acontoskat – hvis selskabet forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære acontoskat.
B-skat
Regeringen udskyder betaling af b-skatter ifm. udbruddet af coronavirussen. Man vil således ikke skulle betale B-skat i april og maj, og der vil ikke blive måneder med dobbeltbetaling, da juni og december i dag er betalingsfrie måneder.
Derimod vil betalingen med raten med betalingsfrist den 20. marts 2020 ikke blive skudt. Men man kan godt undgå at skulle betale sin B-skat for marts måned, hvis man selv ændrer sin forskudsopgørelse og dernæst afviser betalingen hos BS.
– du kan læse mere ved at klikke på linksene herunder:
Har I konkrete spørgsmål eller spørgsmål til vedhæftede, er I selvfølgelig også velkommen til at rette henvendelse.