COVID-19: Sådan forholder Revisionsaktieselskabet Ib Rohde sig til de nye anbefalinger fra regeringen.
Situationen med den særlige smitsomme virus, COVID-19, bliver stadig mere alvorlig. På baggrund af de nye opfordringer fra regeringen føler vi os nødsaget til at tage en række særlige hensyn og forbehold, for at beskytte os selv, vores forretning og omverden – herunder vores kunder og samarbejdspartnere
Forsigtighed
Vi tager alle beslutninger vedr. COVID-19 ud fra et princip om forsigtighed. Det betyder eksempelvis, at alle medarbejdere med hjemmearbejdsplads i den kommende tid, i videst muligt omfang vil benytte sig heraf. Kontoret er derfor ikke åbent ved fysisk fremmøde.
Det er dog vigtigt at pointere at vi holder virksomheden kørende og løser alle de opgaver, vi sædvanligvis står for og vi vil indenfor normal åbningstid være tilgængelige pr. telefon og email.
Færre fysiske møder
Vi vil så længe de nuværende anbefalinger opretholdes forsøge at begrænse vores fysiske møder. Kontoret er ikke åbent, med mindre at det aftalt og vi planlægger som udgangspunkt ikke nye møder.
Bilags- og regnskabsmaterialer mv. kan naturligvis stadig afleveres – vi anmoder dog om at lave en forudgående aftale pr. telefon eller email.
Det kan dog i særlige situationer stadig være nødvendigt at afholde fysiske møder, og her tager vi naturligvis en række forholdsregler for at undgå spredning af virus. Vi følger anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen om at beskytte sig selv og andre ved fem enkle råd:
Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Desuden tilstræber vi at holde færre og kortere møder med fysisk afstand mellem mødedeltagerne.
Større opmærksomhed for at mindske spredning
Vi håber, at vores pragmatiske og ansvarlige adfærd med skærpet opmærksom på at forebygge og beskytte hinanden, kan forhale virussens udbredelse. Samtidig er vi indstillet på at løse alle opgaver for vores kunder og samarbejdspartnere og håber vores tiltag ikke vil være til gene for dette samarbejde.
Vil du vide mere?
Generelle opdateringer og information om COVID-19, anbefaler vi at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Spørg os gerne
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til vores tiltag, er du velkommen til at kontakte os.Så